Lejeloven §161, stk. 1 (privat udlejning)
“Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, således at denne overtager lejemålet.”
Kilde: LOV nr. 341 af 22/03/2022 (Lejeloven), kapitel 19 om “Brugsrettens overgang til andre”, §§ 157–168.
Answer 4 quick questions and get a clear answer based on the Danish Tenancy Act §161 and the Public Housing Tenancy Act §69. Completely free and no login required.
Som dansk lejer har du som udgangspunkt lovbestemt ret til at bytte din bolig — uanset om du bor privat eller alment. Reglerne står i Lejeloven §161 (privat udlejning) og Almenlejeloven §69 (almen bolig). Bytteretten er endda ufravigelig efter Lejeloven §168, hvilket betyder, at den ikke kan aftales væk i din lejekontrakt.
Men der er undtagelser. Udlejer kan modsætte sig byttet på 4 specifikke grunde — fx hvis du har boet under 3 år i boligen, eller hvis byttet vil føre til overbefolkning. Tag den gratis test nedenfor og få et klart svar på, om du opfylder betingelserne — det tager under 1 minut og kræver ingen oprettelse.
Tenants have a strong statutory right to swap homes — but the rules differ between private rentals and public housing.
If you rent privately, you have the right to swap your apartment with another tenant under the Danish Tenancy Act §161(1). The landlord may only refuse if one of three situations applies: (1) the landlord lives in the building and it has fewer than 7 apartments, (2) you have lived in the home for less than 3 years, or (3) the swap would lead to overcrowding. §168 makes the swap right mandatory — it cannot be contracted away.
If you live in public housing, you have a corresponding right to swap under the Danish Public Housing Tenancy Act §69(1). The housing association may refuse if you have lived there for less than 3 years, the apartment would become overcrowded (>1 person per habitable room), or there is some other valid reason. Youth, senior, and care homes have additional rules in §69(5).
Bytteretten i Danmark er stærkt forankret i to love. Nedenfor finder du de ordrette citater fra retsinformation.dk.
“Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, således at denne overtager lejemålet.”
Kilde: LOV nr. 341 af 22/03/2022 (Lejeloven), kapitel 19 om “Brugsrettens overgang til andre”, §§ 157–168.
“Lejeren har ret til at bytte med en lejer af en anden bolig, således at denne overtager den almene bolig.”
Kilde: LBK nr. 928 af 04/09/2019 (Lov om leje af almene boliger).
“Lejeren kan ikke give afkald på de rettigheder, der tilkommer lejeren eller andre efter §§ 157, 158, 160, 161 og 163-167. § 162 kan ikke fraviges ved aftale.”
§168 betyder, at en klausul i lejekontrakten som “bytte ikke tilladt” er ugyldig, hvis den strider mod §161. Du kan altså ikke skrive bytteretten væk.
Udlejer har ikke frit valg til at afslå et boligbytte. Lejeloven §161 stk. 2 udtømmende oplister de 4 grunde, hvor udlejer kan modsætte sig byttet. Hvis ingen af dem er opfyldt, har du krav på at gennemføre byttet.
Hvis udlejer er “ejer-bebor” i en lille ejendom (under 7 boligenheder), kan han afslå byttet uden yderligere begrundelse. Reglen findes i §161 stk. 2 nr. 1, og bygger på, at udlejer i små ejendomme har en personlig interesse i, hvem der bor der. Bor udlejer i ejendommen men der er 7 eller flere lejligheder, gælder den fulde bytteret.
3-års-reglen er den hyppigste afslags-grund. §161 stk. 2 nr. 2 fastslår: “Udlejeren kan modsætte sig bytte, hvis den fraflyttede lejer ikke har beboet boligen i 3 år.” Reglen gælder også i Almenlejeloven §69 stk. 2 nr. 1. Når du har boet 3 år, har du fuld bytteret (forudsat dine andre forhold er i orden).
§161 stk. 2 nr. 3 og §69 stk. 2 nr. 2 giver udlejer ret til afslag, hvis lejligheden vil blive beboet af flere end 1 person pr. beboelsesrum. Et beboelsesrum er fx et soveværelse eller stue — ikke køkken, badeværelse eller entré. Eksempel: i en 3-værelses kan max 3 personer flytte ind. Hvis 4+ skal bo der, kan udlejer afslå.
Den fjerde grund (kun i almen-loven, §69 stk. 2 nr. 3) er en generalklausul: udlejer kan afslå, hvis han har “rimelig grund til at modsætte sig det pågældende bytte”. Det kan fx være misligholdelse, manglende dokumentation, eller hvis den nye lejer ikke kan betale huslejen. Saglige grunde — ikke vilkårlighed — er kravet, og du kan altid få vurderingen efterprøvet ved Huslejenævnet eller Beboerklagenævnet.
Hvis udlejer afslår dit bytte, og afslaget ikke har en af de 4 lovlige grunde, kan du klage. For privat udlejning klager du til Huslejenævnet i din kommune. For almen bolig går klagen til Beboerklagenævnet.
Gebyr (2026)
367 kr.
Fast gebyr pr. sag, uanset omfang.
Sagsbehandlingstid
3-10 mdr.
Varierer mellem kommuner og sagstyngde.
Hvis nævnet giver dig medhold, kan byttet gennemføres. I praksis betyder det, at udlejer skal acceptere den nye lejer på samme vilkår som dig (men der laves en ny lejekontrakt, og den nye lejer betaler nyt depositum efter Lejeloven §59).
Vil du dykke dybere ned i emnet? Vi har skrevet detaljerede guides om de vigtigste juridiske spørgsmål omkring boligbytte i Danmark.
Lejeloven og boligbytte: Hvad siger reglerne?
Hovedguide til §161, §162 og §168.
Dine rettigheder som lejer ved boligbytte
Komplet oversigt over hvad du må og skal.
Huslejenævnet ved boligbytte — sådan klager du
Trin-for-trin klagevejledning og sagsbehandlingstid.
Din bytteret er ufravigelig — §168 forklaret
Hvorfor klausuler om “bytte ikke tilladt” er ugyldige.
Kontrakter ved boligbytte
Ny kontrakt, depositum og forudbetalt leje (§59).
Sådan fungerer Byt og Flyt
5 trin fra annonce til match til underskrift.
Vejledende information — ikke juridisk rådgivning. Konkrete sager bør forelægges Huslejenævnet, Beboerklagenævnet eller en advokat. Indhold afspejler Lejeloven (LOV nr. 341/2022) og Almenlejeloven (LBK nr. 928/2019). Senest opdateret: maj 2026.